,Lellinge Lokalhistoriske Hjemmeside

Denne side omfatter udelukkende Lellinges 12 fæstegårde. Der findes tilsvarende oplysninger om en lang række af Lellinges øvrige ejendomme, disse forventes dog ikke udlagt på hjemmesiden, oplysningerne kan fås ved henvendelse til arkivet.

Oplysningerne om de enkelte gårde omfatter kun fæstere, arvefæstere og selvejere, de tre grupper er markeret i skemaerne med hver sin farve. De personer, der er markeret som links, er nærmere beskrevet i Lellinge Persondatabase - klik på navnet og du kommer direkte ind i persondatabasen!

Alle oplysninger om ejendommene er indsamlet af Bodil Johansen fra fortrinsvis primærkilder (fæstebreve- og protokoller samt realregistre) og desuden gennem samtaler med nuværende og tidligere ejere.

Ved læsning om gårdenes historie kan det være nyttigt at se på et kort.

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Indledende bemærkninger

Du kan her læse om de forskellige gårde i Lellinge, hvem der har fæstet eller ejet dem i hvilke perioder.

Ved udskiftningen i 1803 lå der i Lellinge By 14 fæstegårde, som havde fællesdrift på landsbyens 3 marker, Koemarken, Leergravsmarken og Kjøgemarken. Alle gårde var ejet af Vallø Stift, og fæsterne var hoveripligtige på Gammel Lellingegård.

Ved udskiftningen blev al jord fordelt mellem bønderne, med undtagelse af den del, der blev indtaget til fredskov, dette skete nemlig samme år. Jorden blev delt i såkaldt "egaliseret hartkorn", dvs. at dens værdi (bonitet) først blev fastsat, hvorefter gårdenes jordarealer blev opdelt, så arealets størrelse svarede til jordens dyrkningsværdi. Den bedste jord lå længst østpå, derfor var disse gårdes arealer en smule mindre end de øvrige.

De fleste gårde blev fysisk udflyttet på deres jord i løbet af højst 5-6 år, nogle straks efter udskiftningen. Et stort arbejde forestod nu med at plante hegn og grave dobbelte grøfter hele vejen rundt om markerne. Derudover var det også pålagt bønderne at oprette dige og hegn ind til den nye fredskov, for nu måtte dyrene jo ikke længere sættes på græs her.

Så vidt vides blev de fleste stuehuse nyopførte på marken, mens en del udlænger blev pillet ned fra deres plads i byen og genopført på matriklen. I byen stod de gamle stuehuse tilbage, disse blev efter udskiftningen dels beboet af de gårdmænd, der var for gamle til at gå i gang med udflytningen og i stedet overlod det til deres sønner, dels af nye fæstere, som ofte var voksne børn af gårdmanden. To af gårdene blev helt nedlagte, således at der var 12 gårde tilbage.

De 12 gårde fik, foruden deres markjord, tillagt en græsningslod i engen øst for hovedgårdsmarken (nu Lellinge Østermark), og desuden en lod på Lellinge Overdrev. En anden del af Overdrevet blev udlagt til jordlodder til husmændene i byen, som ikke længere kunne have del i fællesgræsningen på Overdrevet.

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

De enkelte gårde

Matr. nr. 2 a, Vestergård. Ringstedvej 233. 1843: Gård nr. 3. 1844: matr. 2. 1881: matr. 2 a. Udflyttet 1900.

Vestergård lå indtil år 1900 det sted som nu er Ringstedvej 222. Før udskiftningen af Lellinges Jorde i 1803 var gården sammenbygget med en nabogård på hver side, henholdsvis gård nr.6 mod øst og gård nr.2 mod vest.

Fæsteren Anders Hansen fik i 1803 tildelt jord på agrene Tvindagre, Tvindagerstump, Mølleagre, Ringstedagre og del af Koehaugen, i alt 38 5/8 tdr. land vest for byen. Anders Hansen måtte dog allerede i 1818 afgive 10.192 kv.alen jord, idet Ringstedvejen skulle omlægges.

Johanne Olsdatter fik i 1847 lejekontrakt på Overdrevslodden 37 b, som Lars Andersen i 1851 overtog i arvefæste tilligemed 1/6 af engen, matr. 36. Overdrevslodden forblev en del af gårdens jord indtil 1925.

I 1899 påbegyndte daværende arvefæste-gårdmand Peder Larsen opførelsen af en ny gård på marken og matriklen i byen blev omdøbt til matr.2 c. Vallø Stift solgte det gamle stuehus til Rasmus Nielsen, som i 1925 solgte det videre til Slagtermester Chr. Bøttcher, der fik tilladelse til at nedrive det gamle stuehus. Resten af gården var blevet nedrevet i forbindelse med byggeriet af gården på marken.

Vestergårds nuværende stuehus er opført i 1899, men ladebygningen er opført i 1920 efter en brand, der gjorde det af med de tidligere længer, som ses på et billede fra omkring 1914.

Gårdens jordbonitet er stærk lerjord. I 1914 bestod gårdens besætning af 4 køer, 4 stk. ungkvæg og kalve, 3 heste og 6 får. Året før solgte gårdmand Peder Larsen 20 fedesvin. Han drev marken i 5-marksdrift med havre, brak, vintersæd, byg og kløver.

Gården har med sin nære beliggenhed til landsbyen gennem årene fået frasolgt en stor del af sine jorder. Første gang allerede i 1881, hvor matr. 2 h (Ringstedvej 223) blev udmatrikuleret. Huset som nu står på matr.2 h er opført i 1917. I 1920’erne fulgte grundene, som nu udgør Hyrdeledet og Vinkelstien, senere grundene mellem Vestergård og Skovridergården og sidst udstykningerne på Nørreledet og Vesterledet. Den resterende landbrugsjord udgjorde i 1995 17 ha og var på det tidspunkt forpagtet ud til ejeren af matr. 6 a.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 3 a, Følleshavegård. Overdrevsvejen 26. 1800: Gård nr. 4, Fugleskovgaard. 1892-1931: Føllesnavsgaard. Udflyttet 1804-1807.

Føllehavegård lå før udskiftningen af Lellinge i 1803 på det sted, som nu er Bakkeledet 3 og 5, matr. 3 d og b samt Ringstedvej 226, matr.3 c.

Gården fik ved udskiftningen tildelt jord på Tvindagre, Tvindagerstumpen, Nederste Pogagre, Fyldesnavagre, Skoven vesten og sønden for samme, Vængets agre, Roebankestykker, Stenmosehøje, Stumpen nord for samme, Ravnestumpen samt del af Koehaugen, som tilsammen udgjorde 46 2/8 tdr. land med 4 td.7 skp. og 5/7 alb. hartkorn. Fra 1844 indgik en branddam og 1/9 af engen i gårdens fæstemål.

Gården, som oprindelig hed Fugleskovgaard, er flyttet ud på marken mellem 1804 og 1807. Efter udflytningen havde gården disse mål:

Stuehuset: Nordre længe: 12 fag, 31½ alen langt, 9 alen bredt.

Søndre længe: 17 fag, 45 alen lang, 8½ alen bred.

Østre længe: 4 fag til lade, 2 fag til portrum, 2 fag til hestestald med spiltove, 2 fag til tørv, 4 fag til stald.

I 1841 lejede Anders Larsen overdrevslodden matr. 37 k, som Ane Pedersdatter i 1851 fik fæstebrev på. Samme overdrevslod købte Hans Peder Nielsen i 1883, men solgte den igen i 1890 til Murer Peder Christensen. Samme Hans Peder Nielsen forpagtede senere Føllesnavsgaard, et navn som gården har fået efter udflytningen.

I 1917 solgte Vallø Stift gården til Hans Peder Nielsen. Først efter 1931 ses navnet Føllehavegård anvendt. Gårdens nuværende bygninger er opført 1963.

Fra 1974-76 var 10 ha af gårdens jord bortforpagtet til ejerne af matr.6 a, som i 1976 købte de 10 ha, der blev omdøbt til matr. 3 t. Efter ejeren af gården i 1980 havde frasolgt den nordlige part af jorderne til parcelhusudstykning (Sønderledet og Nørreledet) købte ejerne af matr. 6 a i 1981 de resterende 6 ha af landbrugsjorden, som herefter fik betegnelsen matr. 3 u. I forbindelse med salget af den sidste del af landbrugsjorden blev landbrugspligten på ejendommen ophævet.

Den nuværende ejer af gårdens bygninger er Roskilde Amt. Amtet har siden 1983 benyttet bygningerne til social institution, bortset fra en ridehal (nu lade), opført i 1973, denne lade købte ejerne af matr. 6 a i 1994 til landbrugsformål.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 4 ac, Fogedgård (Parken). Hjørnet af Ringstedvej og Overdrevsvejen. 1800: Gård nr. 14. 1844: matr. 4. Ikke udflyttet. Nedrevet ml. 1940-45.

Fogedgaardens fæster fra 1746 Hans Andersen, der døde i 1749 havde opført gården i sin fæstetid. I skiftet efter hans død står følgende passus: "....saasom gaarden er ny opbygd uden en port, som mangler...". Om den på matriklen tidligere beliggende gård er brændt eller nedrevet, har jeg ikke kunnet fastslå. Men gården fra 1740erne fik lov at stå i nærved 200 år.

Ved Lellinges udskiftning i 1803 fik gården tildelt 37 7/8 tdr. land jord på agrene: Tvindagre, Ravnestumpen, Skov vest for Hovstumpen, Hovstumpen vesten og østen for vejen, Højelundsagre, Rynken, Broestykker og Toften alle beliggende syd og sydvest for gården. Dertil kom i 1834 et lejemål af overdrevslodden matr. 37 i, som først i 1851 indgik i fæstet. Fra 1844 fæstede Jens Nielsen tillige 1/6 af engen matr. 36 beliggende nede ved åen. Gården var en af de 4 bøndergårde, som forblev i byen ved Lellinges udskiftning.

Med årene blev gårdens jordtilliggende mindsket, 2 tdr. land blev eksproprieret i 1914, da Køge-Ringstedbanen skulle bygges (erstatning: Kr. 2.546). I 1917 købte Niels Jensens bror Lars et stykke af jorden, på hvilket han opførte et afholdshotel (matr. 4 g).

I 1925 overlod Niels Jensen slægtsgården til sine to søstre, Maren og Johanne, da han giftede sig med gårdmandsenken Christine Jensen på matr. 8 i Lellinge.

Søstrene ansatte en medhjælper til at drive gården, men de har utvivlsomt haft vanskelige økonomiske kår med den lavkonjunktur som herskede på det tidspunkt. Ikke mindst var landbruget trængt i 1920’erne og 30’erne. De solgte mere jord til udstykning (Strædet og den østlige side af Overdrevsvejen). Ældre beboere i Lellinge husker endnu her ved årtusindskiftet den meget forfaldne gård, som Elna Rasmussen og Karl Nielsen lod nedrive under anden verdenskrig, efter at de i 1941 havde købt den fra dødsboet efter de to søstre.

I 1945 blev grunden med samtykke fra Karl Nielsen ved gavebrev skænket af Elna Rasmussen til Lellinge Kommune med den klausul, at der skulle bygges et alderdomshjem på grunden. Klausulen blev lempet i 1959 i forbindelse med at Elna Rasmussen gav tilladelse til opførelsen af to lærerboliger på grunden, som ved denne lejlighed blev ommatrikuleret til matr. 4 av og 4 ax til boligerne og matr.4 ac til ”Parken”.

Ved kommunesammenlægningen i 1966 blev Køge Kommune ejer af matriklen, og en senere påtegning på gavebrevet i 1972 underskrevet af Elna Rasmussen godtgør at ejendommen stedse skal forblive i Køge Kommunes eje, og de på ejendommen værende bygninger må udlejes efter Køge Kommunes bestemmelse.

Se liste over fæstere og ejere | Læs mere om Fogedgården

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 5 a, Blegdamsgården. Byledet 16. 1800: Gård nr. 9. 1844: matr. 5. 1921: Blegdamsgården. Ikke udflyttet.

"Blegdamsgården" er et navn som gården først i 1921 har fået officielt. Jeg har ikke konstateret andre navne på denne gård, som havde nr. 9 i Vallø Stifts gamle optegnelser (jordebøger). Gården fik ved Lellinges udskiftning jord-tilliggende på Brennebedsagre, en eng norden for disse, Toften, Broestykker, Pogagre, Boesland, Beddraget, Disvraae og Maglemoseagre, i alt 36 3/8 tdr. land. Jorden lå umiddelbart syd for gården, som ikke blev udflyttet. Den gamle bindingsværksgård med stråtag lå indtil 1907 på omtrent samme sted som den nuværende. Den blev nedrevet og i stedet blev opført et rødstens stuehus og hvidkalkede staldlænger lidt sydligere end den forrige gårds bygninger, men nu med stuehuset mod nord i modsætning til tidligere, hvor staldlængerne lå nord for stuehuset og med gårdens mødding ud mod landevejen til Køge (nuværende Byledet). Gårdmand Hans Jensen døde før byggeriet var fuldført, men hans enke videreførte bedriften med hjælp af en dygtig bestyrer Ole Jensen, som var halvbror til Henrik Jensen, gårdens arvefæster 1891-1901.

Fra 1847 til 1900 indgik yderligere overdrevsjorden matr.37 h i fæstet og fra 1851 1/9 af engen matr. 36. Yderligere erhvervede Gårdejer Henrik Jensen i 1944 en part af samme eng. I 1916 blev et areal på 1 skp. 1 fdk. og 1/20 alb. eksproprieret til Køge-Ringsted jernbanen.

1934 blev et areal på 3 fdk. 1/4 alb (matr.5 b) solgt til ledvogter Hans Peder Hansen, som byggede hus på grunden.

I 1965 blev gårdens mark solgt til Køge Kommune og omdøbt til matr.5 h, og engen solgt til Brugsuddeler Henning Due. Gårdejer Henrik Jensen lod et hus bygge på Grønnevej og solgte gårdens bygninger, som nu var fritaget for landbrugspligten. Fra 1967 til 1985 var der ballonfabrikation i gårdens staldbygninger, og den var da også kendt under navnet "Ballonfabrikken".

Køge Kommune købte i 1995 bygningerne og efter en omfattende renovering og ombygning blev de tre af gårdens længer i sommeren 1996 taget i brug af Lellinge Skoles SFO (skolefritidsordning). Den officielle indvielse af Lellinge Fritidscenter på Blegdamsgården fandt sted 30.8.1996 under stor festivitas.

Landbrugsarealet som Køge Kommune købte i 1965, var i mange år bortforpagtet til skiftende landmænd, og er det for den resterende dels vedkommende stadigvæk i 2002, men Køge Kommune har gennem årene decimeret landbrugsarealet, først til udvidelse af sportspladsen og sidst i 1996 blev et areal i den nordøstlige ende af marken byggemodnet og udstykket til beboelse og ventes færdigudbygget i 2003, dels med andelsboliger og dels med parcelhuse.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 6 a, Holgelundsgård. Overdrevsvejen 51. 1800: Gård nr. 6. 1844: matr. 6 a. Udflyttet 1803.

Holgelundsgården er udflyttet straks efter Lellinge Bys udskiftning i 1803, hvor gården fik tillagt 46 6/8 tdr. land på Højelundsagre, Viemoseagre, Hovstumpen, Brennebedsagre, Ellekiersagre, en mose i sydvest og Vangestumpen. Før 1803 lå gården på det sted i byen, som nu hedder Ringstedvej 220, matr.6 b. Gården var dengang sammenbygget med gård nr. 3, som igen var sammenbygget med gård nr. 2 med tværlænger mellem gårdene.

I 1832 lejede Ole Olsen overdrevslodden matr.37 a, i 1851 fik han fæstebrev på lodden. Han fæstede endvidere 1/9 af engen matr. 36. Efter Ole Olsens død i 1880 købte hans datter Louise Overdrevslodden matr. 37 a i arvefæste. Lodden blev derefter delt i to matrikler 37 a og 37 n af omtrent ens størrelse, og hendes broder Jens blev arvefæster af matr. 37 n.

I 1926 var iflg. vurderingsbogen gårdens jordtilliggende 50 tdr. land + 1/9 af engen. Gårdens part af engen solgte den daværende ejer Elna Rasmussen til Brugsuddeler Henning Due i 1973.

Stuehuset som er den ældste af gårdens bygninger stammer fra udflytningen fra byen, dog med ganske væsentlige ombygninger og renoveringer. Alle de gamle stalde er forlængst nedrevet, en stald og en udbygning er opført i 1920, laden blev bygget i 1935, en kostald i 1940. Endelig er i 1994 en lade tilkøbt, som er beliggende på genboejendommen Føllehavegård.

Ejerne af gården i årene 1936-1974 ansatte i 1936 Niels Peter Jørgensen som bestyrer af gården og fra 1938 Svend Larsen, som herefter bestyrede og boede på gården til sin død i 1973. De daværende ejere boede andetsteds i Lellinge (matr. 31 og senere matr. 4 az).

I årene 1981, 1983 og 1984 har brødrene Jørgensen købt landbrugsjord fra matr. 3 a (Føllehavegård). Holgelundsgårdens landbrugsjord omfattede 1988 matr.6 a, 3 t, 3 u, 3 r, 3 o, 3 p, 3 v, 3 x, 3 y og 3 z.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 7 a, Disvrågård. Grønnevej 60. 1803: Gård nr. 11. 1844: matr. 7 a. Udflyttet 1809.

Disvraagård fik ved Lellinges udskiftning i 1803 jordtilliggende på agrene Disvraa, Brennebedsagre, Ellekjersagre, 2 moser mod syd, Vange-stumpen, Bekdraget, Maglemoseagre og Tjørnemoseagre med et areal på 40 2/8 tdr. land. Gården blev udflyttet i 1809 fra det sted i byen, som nu omfatter matr.7 b,7 c og 7 d, henholdsvis Strædet 25, Stiledet 6 og Byledet 8.

I 1840 fæstede Peder Jensen tillige overdrevslodden matr. 37 f og en del af engen matr. 36. Da Hans Chr. Pedersen i 1903 ved overtagelsen af arvefæstet på gården ikke kunne få jagtretten på overdrevslodden, en ret som alle tidligere fæstere og arvefæstere også havde måttet fraskrive sig, ønskede han ikke at købe jordlodden.

I 1900-tallet er gårdens jordtilliggende mindsket. Matr. 7 e blev udmatrikuleret i 1956 og solgt til ejeren af matr. 10 d. Matriklerne 7 f (i 1952) og 7 k (i 1968) blev udmatrikuleret til bebyggelse, og endelig ved ekspropriation til motorvejsbyggeri.

I 1917 startede en gnist fra et tærskeværk en brand, som forårsagede at hele gården nedbrændte. Den blev genopført året efter på samme sted, som den gamle gård havde stået. Der har i 1918 givetvis været materialemangel, men den daværende ejer fik mulighed for at købe solidt træværk fra den gamle hovedbanegård i København, som bl.a. blev brugt i stuehuset. Gården kaldtes i 1810 for Disvraaegaard, senere har den været kaldt Bækgaard, Skovgaard, Pilegaarden og T-Gaarden. Siden 1903 har ejerne af gården genoptaget det gamle navn Disvrågård.

Jorden har siden 1970 været forpagtet ud først til Eli Pedersens bror Gunni Sahl Thomsen i Vedskølle og fra 1980 til 1998 til hans søn Finn Sahl Thomsen på Skjoldbjerggård i Vedskølle. Disvrågård er i 2002 solgt til Jens Vind Jensen.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme | Farveforklaring

Matr. nr. 8 b, Kirkely. Ringstedvej 208. 1803: Gård nr. 1. 1844: matr. 8. Ikke udflyttet.

Kirkely er et navn som først blev tillagt huset i 1943 efter ejendommen ikke havde landbrugspligt. Mange tror at ejendommen oprindelig har været en præstegård med sin beliggenhed som nabo til kirken, men det har aldrig været tilfældet. Her har ligget en veldreven gård i hvert fald fra 1700-tallet til 1942, dog blev der de sidste år solgt mere og mere jord fra.

Gården fik ved udskiftningen i 1803 sit jordtilliggende umiddelbart øst for byen på agrene Bækspjæld, Aamosestumpen, Maglemoseagre, Boeslandsagre og Bekdraget i alt 33 7/8 tdr. land.

I 1843 lejede Jens Olsen tillige Overdrevslodden matr.37 d, samme lod overtog han 1851 i fæste og fra 1848 også 1/9 af engen matr. 36. I 1846 lejede Jens Olsen og Karen Pedersdatter endvidere den halve krohusplads af Vallø Stift, det var nabogrunden matr. 33 b, som lå sydøst for gården. Her lå indtil 1793 en kro, men efter den sidste kromands død udlejede Vallø Stift krohuset til jordløse husmænd. Huset blev nedrevet i 1844.

I 1854 modtog Jens Olsen mursten og kalk til en ny grundmuret stuelænge. Vallø Stift og Jens Olsen betalte for opmuringen, og i 1860 stod længen færdig, det er den bygning, der nu som den eneste er tilbage af den gamle gård. De oprindelige stalde, der lå syd for stuehuset, er nedrevet 1923-25, og samtidig blev en stor del af landbrugsjorden frasolgt.

Kirstine Jensen ejede i 1926 matr. 8 b, 8 e, 33 b og 1/9 af engen, som tilsammen udgjorde 3 1/2 tdr. land.

Også denne gård fik eksproprieret jord i 1917 til Ringstedbanens anlæg.

På de frasolgte matrikler, hhv. 8 a (8 tdr. land), 8 d (5 1/2 tdr. land) og 8 c (17 1/2 tdr. land), var der i 1926 etableret selvstændige landbrug. Huset på matr. 8 d blev opført af materialer fra en nedrevet staldlænge fra Kirkely. Huset eksisterer stadig i 1998, men jorden blev i 1980 frasolgt til parcelhusudstykningen ”Gåsebro”. I 1967 og 1983 er yderligere solgt jord fra matr. 8 b til parcellerne matr. 8 y og 8 as, Ringstedvej 206 A og B.

I kirkemuren op til matriklen var der oprindelig indgang til kirkegården, og omkring århundredskiftet 1900 blev én af staldene anvendt som rejsestald for kirkegængerne. I begyndelsen af 1900-tallet blev en udelade opført på gårdens mark af materialer fra gårdens lade, idet byens fælles tærskeværk var for bredt til at forcere den smalle tilkørselsvej ind til gården. Denne lade står på den frasolgte matr. 8 a, Byledet 50. Om den omtalte lade er den samme bygning, som har fungeret som rejsestald, står hen i det uvisse.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 9 a, Dragekildegård. Kongebrovej 23. 1803: Gård nr. 8. 1844: matr. 9. 1892: matr. 9 a. Udflyttet mellem 1803 og 1807.

Dragekildegården blev udflyttet fra byen imellem 1803 og 1809. Før lå gården på det sted, som nu er matr. 32 a, b og c, Ringstedvej 211, 213 og 215. Ved Lellinge bys udskiftning fik gården ved lodtrækningen tildelt agrene Dragekildeagre, Aaemosestumpen, Putagre, Korsagre, Maglemoseagre, Stumpen, samt del af Store Korsagre, ialt 38 5/8 tdr. land. I 1825 blev arealet dog decimeret med 3824 kv.alen, idet Landevejen til Køge blev omlagt.

Christoffer Hansen fik 1847 lejekontrakt på Overdrevslodden matr. 37 g og 1/9 af engen matr. 36. Han fik fæstebrev på arealerne i 1851. Arvefæster Lars Christoffersen lod i 1892 jorden udmatrikulere i matr. 9 a og matr.9 b. Han solgte matr. 9 b på 2 3/4 alb. hrtk. til sin søster Maren Christoffersen, enke efter husmand Anders Petersen, Slimminge. Parcellen er senere blevet mindre, idet landbrugsjorden er solgt til Carlsen-Langes Legatstiftelse.

I 1905 købte Lars Christoffersen matr. 30 i Lellinge, angivelig for at skaffe sig en aftægtsbolig. Her lod han det gamle husmandshus nedrive og byggede i stedet det hus, som i dag kaldes ”Ingeborgsminde”. Det var dog først efter Lars og hans kone Ingeborgs død, at huset fik navnet, idet de testamenterede huset til deres tro tjenestepige Olga Larsen, som navngav huset til minde om Ingeborg, sin tidligere madmoder.

Gårdejer Peder Nielsen (1916-23) finansierede købet af Dragekildegården ved at udstykke og frasælge et stykke jord: matr. 9 c. (Matriklen blev i 1934 delt i 9 c og 9 f.)

Da Peder Nielsen og hans kone Marie i 1923 solgte gården, købte de 12 tdr. land (nu Byledet 64, matr.8 v) af Kristine Jensen matr. 8 b i Lellinge. Her byggede de ejendommen ”Maglehøj”. Ved siden af landbruget drev de en lillebilforretning, som senere blev udvidet med turistbuskørsel. Under 2. verdenskrig etablerede deres datter ”Maglehøj Cigarfabrik” sammesteds. Gårdejer Laurits Hansen udmatrikulerede i 1939 matr. 9 d og i 1940 matr. 9 e til parcelhusbebyggelse. I 1970 lod han også matr. 9 g udstykke fra gården til et aftægtshus. Laurits nåede dog ikke at flytte ind i huset før han døde, men hans enke Jenny Hansen boede her til sin død i 1986.

I 1917 blev 3750 kvm. af Dragekildegårdens jord eksproprieret til Køge-Ringstedbanen. I 1941 blev en tidligere over matr.9 a og 8 a førende vej nedlagt og arealet omsat til hartkorn. Arealet er i matriklen anført som matr. 41, hartkorn 0-0-1-1/2. og i 1941 skødet fra Præstø Amt til C.M. Falkenberg. I 1982 udgør matr. 9 a og 11 ac i forening en landbrugsejendom og omfatter i alt ca. 18 1/2 ha.

Dragekildegårdens nuværende stuehus er bygget i 1937, og staldlængerne er opført i 1992 efter en brand i nytåret 1981.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 10 a, Tjørnemosegård. Ringstedvej 107. 1803: Gård nr. 2. 1844: matr. 10. 1884: matr. 10 a. Udflyttet senest 1808.

Tjørnemosegård blev udflyttet af gårdfæster Peder Olsen, præcis hvornår er det ikke muligt at fastslå, men i 1808 var gården udflyttet, men Peder Olsen fæstede fortsat det gamle gårdspladshus i byen, det hus, som vi i dag kender som ”Maries Hus” på hjørnet af Bakkeledet og Ringstedvej. Huset var dog større dengang, i 1842 blev de fire sydlige fag nedrevet p.g.a. deres ”mådelige stand”.

Da gården lå i byen var den sammenbygget med nabogården mod øst med en tværlænge, det var den gård vi nu kender som ”Vestergården”.

Ved Lellinge markers udskiftning i 1803 fik Tjørnemosegård tildelt 42 6/8 tdr. land på Pinkus ager og eng, Ørnekule agre, Tjørnemoseagre, Maglemoseagre, (den vestre og Stumpen) samt Avild Ager. Hans Pedersen lejede fra 1843 matr. 37 c på Overdrevet (11 tdr. land) og fik i 1851 fæstebrev på jordlodden tillige med 2 tdr. land af engen matr. 36.

Gårdens nuværende stuehus er bygget i 1878 af røde mursten og med stråtag. Taget blev i 1975 udskiftet med fast tag og 1991 blev huset pudset og hvidkalket, huset står sandsynligvis samme sted som det oprindelige stuehus fra begyndelsen af 1800-tallet.

Staldbygningerne til den firlængede gård er til dels de gamle længer, men de er på et tidspunkt bygget bredere, og samtidig forsynet med fast tag. 75 cm dybe sulehuller sydvest for gården indikerer, at der har ligget endnu en bygning.

19½ tdr. land af gårdens agre blev udmatrikuleret i 1842 til matr. 10 d, men først i 1870 bebygget og stadig fæstet af Hans Pedersen, indtil hans søn Hans Hansen i 1871 fik arvefæsteskøde på matriklen. Da fæster Hans Pedersen i 1864 var nærved 70 år gammel, søgte han Vallø Stift om at måtte afstå fæstet af overdrevslodden til fordel for to af sine sønner. Han fik et positivt svar. Lodden blev udmatrikuleret i matr. 37 c på 5 tdr. land og matr. 37 m på 6¼ td. land. Hans Pedersens sønner Niels og Lars Hansen fik hjælp af Stiftet til at bygge huse på jordlodderne og en lejekontrakt på fordelagtige vilkår.

De to tdr. land eng, som i 1919 også var blevet del af gårdens jordtilliggende blev i 1964 solgt til Henning Due. Fra 1961-1966 var landbrugsjorden bortforpagtet til Harald Danielsen (matr. 10 d).

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme | Farveforklaring

Matr. nr. 11 a, Østergård. Ringstedvej 103. 1776: Gård nr. 10. 1844: matr. 11. 1891: matr. 11 a. Udflyttet 1804.

Østergården lå før Lellinge bys udskiftning på det sted i Lellinge, som nu er Byledet 14, matr. 31. Gården blev udflyttet i 1804 efter at have fået tildelt jordtilliggende på Avildagre, Maglemosestumpen, Skjolde, Eiagre, Store Korsagre og Eng, Paase Eng og Hestehaven, i alt 38 5/8 tdr. land. Den fik ved udflytningen navnet Eieagregaard, hvornår dette navn er ændret til Østergård, har jeg ikke kunnet opklare. I 1825 mistede Albrecht Jensen 4466 kv. alen af sin jord til Ringsted-Køge landevejens omlægning. I 1834 lejede Niels Pedersen overdrevslodden matr. 37 e, som han i 1851 fik fæstebrev på.

I 1891 blev en jordlod på Ringstedvejens nordlige side frasolgt og selvstændig matrikuleret som 11 b. Det var i mange år en selvstændig landbrugsejendom indtil landbrugsjorden til 11 b i 1989 blev mageskiftet mellem ejerens arving, bosat på Dragekildegård, og Carlsen-Langes Legatstiftelse. I 1917 mistede Østergård endvidere jord til Ringstedbanens anlæg, I 1926 var der således kun 16½ tdr.land til Østergården, idet der yderligere mellem 1900 og 1916 var frasolgt grunde til parcelhusbyggeri (matr.11 c - 11 o).

I begyndelsen af 1920erne opkøbte Ejnar Danielsen 2¼ tdr. land til gartneri (matr.11 p, u, v, x og æ), alle disse matrikler er siden slået sammen til én matr., nemlig 11 p. Ejnar Danielsen havde dengang en jordlod på overdrevet (matr. 25 a), den solgte han imidlertid i 1944, og købte i 1945 Østergård med den resterende jord. I 1962 solgte Ejnar Danielsen gartneriet til Harly og Rigmor Jensen med tilhørende beboelseshus.

Endnu i nogle år var denne ejendom et landbrug. Ejnar Danielsen, som levede af sin gartnervirksomhed og de efterfølgende ejere af Østergård drev landbrugsjorden med skiftende bestyrere (Harald Danielsen, Poul Nielsen og Knud Andersen.) indtil den sidste del af landbrugsjorden i 1986 blev solgt til Carlsen-Langes Legatstiftelse. Samme år blev landbrugspligten på de resterende 1 ha 8245 m2 ophævet. I 1968 blev et nyt stuehus opført til beboelse for ejeren, som lod det gamle stuehus forblive på sin plads.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 12 a, Skovagergård. Ringstedvej 103. 1776: Gård nr. 10. 1844: matr. 11. 1892: matr. 9 a. Udflyttet 1808.

Skovagergård var en af de gamle udflyttergårde, den lå på marken øst for Lellinge fra 1808 til 1995, den er nu erstattet af et supermoderne hus som står i skærende kontrast til den slet vedligeholdte, næsten 200 år gamle gård.

Da Lellinge i 1803 blev udskiftet fik gården ved lodtrækningen tildelt flg. agre: Skouagre, Hinded, Ørnekul og Paase enge, i alt 50½ tdr. land midtvejs mellem Køge og Lellinge. I 1825 måtte Hans Nielsen afgive 5602 kv. alen af jorden til Køge-Ringsted Landevejens omlægning. Før udflytning til marken lå gården i Lellinge på det sted, som nu hedder Grønnevej 4, matr. 12 b.

Da gården blev udflyttet i 1808 fik den navnet ”Mellembækkegaard”, senere blev det til ”Mellembæksgaard”, og mellem 1915 og 1926 har gården skiftet navn til ”Skovagergaard”.

Jorden beskrives i 1915 som stærk lerjord med et hartkorn på 5 tdr.4 skp.3 fdk. 2½ alb. Gården blev drevet i en 9-marksdrift og dyreholdet var på den tid 14 køer, 10 stk. ungkvæg, 1 tyr, 5 heste, 4 får og året før havde man solgt 50 stk. fedesvin. Der er ingen tvivl om at gården igennem en lang årrække var en veldreven gård, og som det også fremgår af fæstelisten, var en del af fæsterne udpeget eller valgt til bondefoged/sognefoged i Lellinge.

At den sidste gårdejer var lidt af en særling, som på sine gamle dage ikke kunne overkomme at vedligeholde bygningerne og til slut ej heller jorden som delvis blev passet af en maskinstation, er nok medvirkende årsag til at her nu ikke mere findes en landbrugsejendom på matriklen.

I 1921 fik Gårdejer Lars Hansen kr. 2.600 i erstatning efter at 5500 kv. meter af hans jord var blevet eksproprieret til Køge-Ringstedbanen. I 1923 solgte Lars Hansen et stykke af gårdens jord, som lå nord for Ringstedbanen (matr. 12 c) til Hans Alfred Henriksen, jordstykket blev siden indlemmet i matr. 11 b, som een landbrugsejendom. I 1926 havde Skovagergård iflg. vurderingsbogen 41 tdr. land jord tilbage.

I 1993 blev landbrugsjorden solgt til Carlsen-Langes Legatstiftelse, og Landbrugsministeriet gav i 1995 tilladelse til at nedrive gården. Inden nedrivningen blev gården på Køge Museums initiativ opmålt af en gruppe arkitektstuderende, og resultatet af deres arbejde befinder sig nu på Køge Museum.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Matr. nr. 13 a, Bakkegård. Ringstedvej 103. 1776: Gård nr. 10. 1844: matr. 11. 1892: matr. 9 a. Udflyttet 1804.

Bakkegården fik ved udskiftningen i 1803 jordtilliggende på 45 6/8 tdr. land på Troelsmarken, Tyre Enge, Paase Enge, Fuglenes Ager, Yderste Skouagre, Store Skouagre, Smaa Skouagre og Hinded Gården blev udflyttet i 1804 og fik dengang navnet ”Skovholmsgaarden”. Det var den af Lellinges gårde, som blev flyttet længst bort fra Lellinge by, hvor den før 1804 lå på det sted, som nu er Ringstedvej 200-204, matr. 30 a, 30 b og 30 c.

I 1825 blev landevejen mellem Ringsted og Køge ændret, hvorved gårdfæster Peder Hansen måtte afgive 1428 kv. al. jord til omlægningen. I forbindelse med Søren Pedersens arvefæstekøb af gården i 1877 blev jorden opmålt af Vallø Stift, som nu opmålte jordtilliggendet til 45½ tdr. land. med hartkorn 5 tdr.1 skp.1 fdk. og 2¼ alb.

Da Søren Pedersen i 1886 afstod gården, flyttede han og hans kone Maren til Lellinge Overdrev matr. 24 a, hvor de boede på aftægt hos deres datter og svigersøn, Ane Margrethe og Hans Larsen. Her boede de til deres død.(Søren Pedersen: 23. jan.1905).

Der foreligger skrivelse fra justitsministeriet, hvorved det tillades at udlåne kr.16.000 af Stamhuset Gl. Kjøgegaards midler til frk. Emmy Carlsen til betaling af en bondegaard matr.nr.13 i Lellinge by, tidl. Vallø Stift.

I de år Emmy Carlsen ejede gården boede hun på Gl. Kjøgegaard, og hun ansatte en bestyrer ved navn Niels Nielsen til at tage sig af gårdens drift, og såvidt vides boede han på gården hele perioden.

Hvornår gården har skiftet navn til Bakkegård har jeg ikke kunnet konstatere, men i hvert fald har den i de sidste to ejeres tid haft dette navn. Fra 1961 til 1966 forpagtede Hans Chr. Hansen jorden ud til Harald Danielsen (matr.10 d) og fra 1966 til 1976 var det forpagter Andersen, Vasebækgård, som forpagtede Bakkegårdens jord.

Gårdens nuværende bygninger er fra 1979. Udstykningen på Ringstedvejens sydside benævnt ”Krageskovsbakken” med matriklerne 13 b-13 t er udstykket fra Bakkegårdens jorder over en årrække fra 1922 til 1939, ligesom der er blevet eksproprieret et areal fra matriklen til Køge-Ringsted-banens gennemførelse i 1917.

Se liste over fæstere og ejere

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Nedlagt gård nr. 7, nu matr. 28 b

Om denne gård vides endnu ikke andet, end at den var fæstet af Søren Jensen fra 1732 til han døde i 1798. Søren Jensen overtog fæstet efter den tidligere fæster, afdøde Jacob Mogensen. Ved Søren Jensens død berettes i kirkebogen, at han havde været fæster på samme gård i 67 år, og at han var den ældste gårdmand i Vallø Stift. Søren og hans kone Birthe Madsdatter døde begge i 1798, og gården blev da ikke overgivet til nogen ny fæster. Den blev nedlagt, da man i forbindelse med udskiftningen skulle anvende dens jorder som kompensation for den jord, der blev inddraget under skovfredningen.

Gården har ligget umiddelbart øst for byens største gadekær på det område, hvor Ringstedvej i dag fører ind i byen fra øst. På en del af grunden, matr. 28 b, ligger i dag et gammelt bindingsværkshus kaldet Børstenbinderhuset efter vejmand og børstenbinder Christian Christensen, ejer 1912-1924.

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme

Nedlagt gård nr. 5, nu matr. 29 b

Gården, som lå på denne matrikel, blev ved Lellinges udskiftning i 1803 nedlagt, d.v.s. fæstet blev opsagt, og gården fik intet jordtilliggende ved Lellinges udskiftning. Iflg. kort over Lellinge sogn fra 1877 v. W. Lumholtz lå den trelængede gård dengang stadig på grunden. Men Maren Hansdatter fik rådighed over 2½ td. land. af Møllervænget (nu matr. nr. 29 a), betingede sig ret til at blive boende i gårdens stuehus og sidst, men ikke mindst betingede hun sig, at hendes ældste søn Jens Christensen fik en gård i Højelse i fæste. (Hvilket han også fik, nemlig gård nr. 4, 1805-1836).

Toppen af siden | Tilbage til Ejendomme