Administrationen af Lellinge sogn
Lellinge sogns administrative tilhørsforhold
Hvor finder jeg arkivalier vedrørende Lellinge?
For hurtigt at kunne finde arkivalier om et bestemt emne er det nødvendigt at kende arkivdanneren (arkivaliernes proveniens). Her kan du hurtigt få overblik over de forskellige myndigheder, som gennem tiderne har administreret sager vedrørende personer og ejendomme m.m. i Lellinge.
Kilder:
Karl Erik Frandsen (red.): Atlas over Danmarks administrative
inddeling, 1986.
Trap DK, 5. udg. 1955.
LAK, Retsbetjentarkiver, registratur Gl. Roskilde amt.
LAK, Vallø Stifts Arkiv, registratur.
INDHOLDSFORTEGNELSE
EJERFORHOLD, FYSISKE (GODSADMINISTRATION)
EJERLAV
I Lellinge sogn er matrikuleringen efter 1844-matriklen dækket af tre ejerlav:
a) Lellinge By og Sogn
b) Gammel Lellingegårds Hovedgårdstakst
c) Ny Lellingegårds Hovedgårdstakst
1682
(Christian V’s matrikel):
Samme udstrækning som senere perioder, dog medregnes hovedgårdsmarkerne på åens nordside. Området vest for Kohaven hørte i 1682 under Tågerød Hovedgård (Trap 9, 124).
1740 kom området ved Tågerøds nedlæggelse under Lellinge Hovedgårdstakst.
1780’erne til Ny Lellingegårds hovedgårdstakst.
1820 (1844-matriklen ved minorerede sognekort):
Ovennævnte område nord for åen under Gl. Lellingegård. Resten i Højelse sogn, Ramsø herred.
Anm.: De første trykte kort, der angiver sognegrænser, er Th. Glümanns amtskort fra perioden 1823-31.
LENS- OG AMTSINDDELING
1662. Indtil dette år Tryggevælde len, herefter Tryggevælde amt.
Anm.: Ved kgl. Frdn. 19.2.1662 blev det påbudt, at lenene i Danmark fremtidigt skulle benævnes amter, sådan som man allerede gjorde det i hertugdømmerne. Det varede dog nogle år, inden den nye praksis slog helt igennem, og der skete ikke umiddelbart større ændringer i de hidtidige hovedlens geografiske afgrænsninger, ligesom lensmændene fortsatte som amtmænd.
Der indførtes samtidig et nyt embede som stiftamtmand. Stiftamtmændene residerede i stiftsbyerne (for Lellinges vedkommende Roskilde) og var foruden amtmænd over deres eget amt tillige overordnet de øvrige amtmænd i stiftet. Se i øvrigt den gejstlige inddeling.
Lellingegård regnes 1662 til Ramsø herred (Roskildegård len), men i 1682 til Bjæverskov herred, Tryggevælde amt.
1794. Sammenlagdes Tryggevælde og Vordingborg amter til Præstø amt.
1970. Ved amts- og kommunalreformen overgik Lellinge sogn (Køge kommune) pr. 1.4. til Roskilde amt.
RETSKREDS indtil 1919
1680-1713. Lellinge birk. Ingen arkivalier synes at være bevaret. Desuden Bjæverskov herred og Gl. Køgegårds birk.
1714-1855. Vallø birk og (i begrænset omfang) Gl. Køgegårds birk.
1855-1919. Vallø birk. (I mange tilfælde skal søges i Køge byfogedarkiv).
RETS- OG POLITIKREDS FRA 1919
Anm.: Ved Lov om Rettens Pleje af 11.4.1916 blev den udøvende og den dømmende magt adskilt. Der blev derfor udover retskredse også oprettet politikredse.
1919-1973. 5. retskreds, Køge købstad, Vallø birk og Bjæverskov herreds retskreds. 5. politikreds, Køge politikreds.
1973-. Køge retskreds – Køge politikreds. (Birke- og herredsnavnene forsvinder).
Anm. Vedr. herreds- og birkejurisdiktioner:
Hvor herredet var et klart afgrænset geografisk område, var birketingsretten tillagt grevskaber og baronier og et grevskabs birkeret omfattede alle på godset boende, hovedsageligt bønder, som i realiteten var godsejerens ejendom. Det enkelte birks geografiske udstrækning var derfor ofte spredt over flere herreder og forandrede sig i takt med køb og salg af ejendom. Bjæverskov herred var i den grad opslugt af dels Vallø, dels Bregentved-Gisselfeld birk, at der til herredsretten kun svarede 42 gårde i 1751. Til sammenligning hørte der under Vallø birks jurisdiktion ca. 700 gårde i 3 herreder (Ramsø, Bjæverskov og Stevns). Hele Lellinge sogn hørte under Vallø birk, men i mange tilfælde skal retslige og politimæssige akter findes i Køge byfogedarkiv, som også omfattede Vallø birk og Bjæverskov herred.
GEJSTLIG ADMINISTRATION
Anm.: I løbet af 1700-tallet opstod en meget betydelig opsplitning mellem den gejstlige og den verdslige administrative inddeling af Danmark. Dette skyldtes hovedsagelig oprettelsen af de mange birker, omlægninger af retskredse m.v. Under den gejstlige administration sorterede bl.a. fattigvæsnet og skolevæsnet foruden kirkens egen administration, ligesom de mange af staten krævede indberetninger om alskens forhold blev foretaget af sognepræsten og sendt gennem den gejstlige administrationsgang.
Stift:
Indtil 1922: Sjællands Stift.
Efter 1922: Roskilde Stift (Sjællands stift opdelt i København og Roskilde stifter.)
Provsti:
Indtil 1854: Bjæverskov herreds provsti.
1854-1924: Ramsø provsti
1924-1976: Tune og Ramsø herreders provsti.
Efter 1976: Køge provsti.
Kirkesogn:
Lellinge sogn har siden reformationen været et eget sogn med stort set den nuværende afgrænsning.
Sognet har dog på grund af den ringe størrelse gennem tiderne haft forskellige tilhørsforhold:
1536-1555 forenet med Ølsemagle sogn.
1555-1581 forenet med Køge sogn.
1581-1663 forenet med Ølsemagle sogn.
1663-1734 forenet med Køge sogn.
1734-1738 Eget sogn, men kaldet anneks til Lellinge Kloster. Fra 1734 påbegyndt kirkebogsføring.
Fra 1738 anneks til Højelse sogn, udgørende Højelse-Lellinge pastorat.
Sognenummer i Landsarkivet f. Sjælland m.m.: 489.
KOMMUNAL ADMINISTRATION
Anm.: I 1842 indførtes de såkaldte sogneforstanderskaber, efter grundloven 1849 skabtes sognekommunerne. For Lellinges vedkommende har kommunen altid haft samme afgrænsning som kirkesognet.
Fra 1842: Lellinge kommune, Bjæverskov herred, Præstø amt.
1966: Sammenlagt med Køge købstadskommune, Københavns amt.
Fra 1970: Køge kommune, Roskilde amt.
Anm.: Med amts- og kommunalreformen dannedes pr. 1.4.1970 primærkommuner og amtskommuner og købstædernes særstilling forsvandt. Fællessager for Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter varetoges af det nyoprettede Hovedstadsrådet.
Fra 1970 var der 277 primærkommuner mod 1.260 i 1965, ligesom der var 14 amter mod 23 i 1969.
UDSKRIVNINGSVÆSEN
1794-1865: 2. sjællandske udskrivningsdistrikt, Præstø amts 13. lægd.
1870-1969: 2. udskrivningskreds’ 82. lægd.
Fra 1969: 2. udskrivningskreds (lægdsvæsnet ophører).
Læs mere om udskrivningsvæsnets indretning efter 1788 på Statens Arkivers hjemmeside:
http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/foer1848/landetat/B0466.htm
Her kan du også læse om benyttelsen af lægdsrullerne.
VALGKREDSE
1834, stænderforsamlingen: Øernes 9. landkreds.
1849-1894 landstings- og folketingsvalgkredse:
Landstingskreds nr. 3, Sorø og Præstø amter
Folketingskreds nr. 2
Amtskreds nr. V.
1894-1920
Valgkreds nr. 2
Amtskreds nr. V.
1920-1972
Valgkreds nr. 1
Amtskreds nr. V.
(Landstinget afskaffet 1953).
1972-
Valgkreds nr. 2
Amtskreds III
EJERFORHOLD, FYSISKE (GODSADMINISTRATION)
Fra gammel tid har alle gårde og huse i Lellinge sogn tilhørt samme godsejer, nemlig den til enhver tid siddende ejer af Lellingegård, fra 1787 Gammel Lellingegård. Lellinges vestlige del, som ikke var en del af landsbyen Lellinge, hørte under den daværende Tågerød hovedgård.
I 1721 blev Lellingegårds og Tågerøds hovedgårde med tilhørende gods solgt til Anna Sofie Reventlow, som indlemmede disse i det i 1713 oprettede Vallø grevskab. I 1738 oprettedes Vallø Stift – den adelige frøkenstiftelse – i hvis store og velbevarede godsarkiv der findes enorme mængder materiale vedkommende Lellinge sogns såkaldte bøndergods. I 1860’erne begyndte Vallø – ret sent i forhold til andre lignende godser – at sælge ud af bøndergodset, således at mange gård- og husmænd blev selvejere.
Desuden har Vallø Stift som største lodsejer haft indflydelse på mange andre forhold, f.eks. kirke- og skoledrift, vejbyggeri, broer, kro- og mølleforpagtning, skovdrift, fattig- og sygehjælp og meget, meget andet. Der har stort set ikke foregået noget i Lellinge i de sidste ca. 300 år, uden at Vallø Stift har haft indflydelse på hver enkelt sag.
Helt op til nutiden har Vallø Stift haft en betydelig indflydelse på udviklingen i Lellinge sogn og stiftet har stadig beboelsesejendomme såvel som markjorder i sin besiddelse, foruden det betydelige skovareal, som udgør næsten halvdelen af sognets areal.
I kraft af godsejernes omfattende rettigheder gennem tiderne som f.eks. skiftemyndighed, ejendomsbesidder, kirke- og skoleejer m.m. er Vallø Stifts store og velbevarede godsarkiv en absolut kilde til forskning i Lellinges historie. Størstedelen af arkivet frem til ca. 1950 er afleveret til Landsarkivet i København i 1989, hvor en trykt registratur er udarbejdet.
Ejere af Lellingegård
1297-1536 Roskilde bispestol
1536-1574 Kronen
1574-1580 Peder Bille
1580-1592
Birgitte Rosenkrantz
1592-1617
Anne Bille
1617-1630 Otto Brahe Pedersen, senere Ellen Marsvin
1630-1638 Kirsten Munk
1638-1648 Chr. IV, betyret af lensmændene på Tryggevælde
1648-1658 Kirsten Munk
1658-1661 Eleonora Christine og Corfitz Ulfeldt
1661-1662 Frederik III
1662-1670 Hans Olufsen
1670-1679 Inger Hansdatter
1679-1719
Caspar Schiøller
1719-1720
Johanne Thune
1721-1738 Vallø Grevskab
1738- Vallø Stift
Anm.: Tågerødgårds jorder blev i 1721 skødet til den ny ejer af Vallø, Anna Sofie Reventlow. I 1740’erne blev disse jorder lagt til Lellinge hovedgård, indtil de igen fraskiltes ved Ny Lellinges oprettelse i 1780’erne.